USA's blokade mod Cuba kan om en måned ramme Danmark og danskere hårdt
USA's præsident Trump og udenrigsministeriet i Washington har den 16. januar taget et dramatisk skridt, som kan føre til, at blokaden mod Cuba fra 1. marts går ind i en ny fase, hvor den – ud over at blive endnu mere ødelæggende for Cuba – kan få meget alvorlige konsekvenser for europæiske og danske interesser.
Trump og hans udenrigsministerium gør klar til fra den 1. marts at kunne retsforfølge enhver virksomhed eller person, der investerer i eller handler med en person eller virksomhed i Cuba, der baserer sig på jord eller ejendom, der tidligere er nationaliseret. Det kan få helt uforudsigelige konsekvenser som for eksempel at et dansk rejsebureau, der måtte indlogere en gruppe turister på Hotel Habana Libre – der indtil nationaliseringen var del af Hilton-koncernens besiddelser – risikerer at få en millionbøde, som hvis den ikke betales, kan udelukke rejsebureauet fra USA.
Dansk-Cubansk Forening gør opmærksom på denne situation, idet vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tage resolutte modforholdsregler for at imødegå denne trussel og denne arrogante hån fra Trump-administrationens side mod vedtagelsen i FN's generalforsamling den 1. november 2018 af en resolution, der kræver blokaden mod Cuba ophævet – en resolution, som Danmark sammen med 188 andre lande stemte for, mens kun USA og Israle stemte imod.
USA's blokade mod Cuba har været i kraft siden 1961-62, men den blev alvorligt strammet i 1996 med præsident Clintons underskrift på den såkaldte Helms-Burton-lov. Denne lov internationaliserede USA's blokade mod Cuba og pålagde blandt andet US-ejede selskaber og US-virksomheders datterselskaber i tredjelande at overhold blokaden mod Cuba. Desuden forbød den, at Cuba benytter US-dollars på nogen måde – og banker, der måtte facilitere handler i dollars, som omfatter Cuba – har de seneste 10 år måttet betale milliard-bøder for dette. Så enhver erhvervsleder véd, at truslerne fra USA om straf ved brud på USA's blokade mod Cuba er blodig alvor.
Helms-Burton-loven er på mange områder i strid med international lov, og har da også medført, at en række lande har taget legale modforholdsregler for at beskytte deres erhvervsliv. Det gælder blandt andet Canada.
Helms-Burton loven har et kapitel III, som kriminaliserer tredjelandes handel og investering i ejendom i Cuba, som blev nationaliseret efter revolutionens sejr i 1959. Dette kapitel III er meget klart i strid med international lov, hvorfor præsident Clinton og alle efterfølgende præsidenter som en fast procedure hver 6 måned har suspenderet iværksættelsen af kapitel III.
Også præsident Trump har i 2017 suspenderet Helms-Burton-lovens kapitel III. Men den 16. januar i år besluttede han kun at suspendere den i 6 uger.
Det viser, at præsidenten forbereder, at de hidtil suspenderede regler kan træde i kraft fra 1. marts.
Der har været mange internationale protester, og flere af dem henviser til, at ikke blot er Helms-Burton-loven i strid med international lov. Den er også ulovlig i henhold til en kendelse fra USA's Højesteret.
Den 13. marts 1964 afsagde USA's Højesteret en kendelse – med 8 stemmer mod 1– om, at domstole i USA ikke har jurisdiktion til at blande sig i en anden stats adgang til nationalisering, når de sker i henhold til dette land love og ikke er i strid med international lov (Banco Nacional de Cuba v. Sabbatino). De cubanske nationaliseringer var ikke i strid med international lov, og mange lande, herunder Spanien, hvis erhvervsliv ejede meget ejendom i Cuba, er siden kommet til enighed med Cuba om erstatninger.
Vedtaget af Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse den 26. januar 2019