Crítica cultural
El libro «Esclavo de la libertad» golpea fuerte y bien al lector
Por Sven-Erik, publicado en Diario Arbejderen
Para todos los que amamos y nos preocupamos por Cuba, este libro es de lectura obligada. Y el libro golpea el enfoque contemporáneo sobre la esclavitud y el legado de la época colonial, por lo que incluso un lector danés debe sentirse - si no afectado, al menos conmovido.
Sven-Erik SimonsenMiembro del Comité Internacional del Partido Comunista
Cuando los turistas visitamos Cuba, experimentamos una religiosidad vibrante que es más que turística. La calle Hon de Hamel de La Habana vibra con la santería yoruba y la rumba que baila.......................... even para los turistas.
Pero la santería, con su diversidad de dioses y espiritualidad, vive en toda Cuba. FOTO: Johnny Mortensen
El autor, Ildefonso Falcones, cuenta la historia de África y Cuba a partir de los años 1850 y unas décadas más tarde como si fueran acontecimientos de hoy. Su libro tiene más de 600 páginas -y ni una página de más- y adentra al lector en la vida de los esclavos, la muerte de los esclavos y la lucha de los esclavos por la libertad de una forma tan intensa e íntima que casi duele.
La historia de casi 200 años se complementa con una historia paralela ambientada en el Madrid de 2017-2018, que refuerza la sensación de que la lucha de los esclavizados no ha terminado.
Ildefonso Falcones escribió en 2008 la novela La catedral del mar, que ha sido muy leída. Este último libro del autor merece la misma amplia difusión. Es una novela que ofrece mucho más que un buen y cautivador entretenimiento.
En primer lugar, unas palabras sobre las dos historias que nos regala la novela:
Cuba 1856
La joven Kaweka llega a Cuba en un barco negrero. A pesar de que la trata de esclavos está prohibida, Kaweka y los demás esclavos son introducidos de contrabando en la isla.
Nada más desembarcar, Kaweka se rebela y es llevada inmediatamente a la plantación azucarera del marqués de Santadoma. Trabaja en los campos de azúcar, sufre heridas y es atendida por la Madre Ambrosia, que alimenta su voluntad de lucha.
Kaweka no tarda en hacerse respetar tanto por los esclavos como por los empleados por su tenacidad en la lucha y sus habilidades especiales. Cuando es azotada, abandona su cuerpo, que es poseído por la diosa Yemaya.
Madrid 2017
Lita es hija de Conceptión, criada de la familia Santadoma. A pesar de sus conocimientos y educación en economía, como mujer morena le resulta difícil encontrar trabajo. Pero consigue un empleo en el banco de la familia Santadoma.
Sin embargo, su alegría no dura mucho. Unos americanos quieren comprar el banco y, en el proceso, Lita se convierte en el centro de un pequeño escándalo. Los americanos la envían de «vacaciones» a Cuba, donde se reencuentra con sus raíces.
Allí experimenta una extraña obsesión que la lleva a buscar a la familia de su madre, donde descubre algunas verdades sobre la familia. De vuelta a Madrid, trabaja para convencer a las familias de un gran secreto que nadie quiere que se revele.
Los Santadoma son descendientes de los propietarios de las plantaciones de azúcar que tenían esclavos, ¡incluida Kaweka! El banco se construyó con el dinero de la trata de esclavos de hace muchos años.
Conocer a un amplio abanico de personajes históricos
Es una gran experiencia estar en compañía de las dos mujeres Kaweka y Lita... Sufrir con ellas, ir de fiesta con ellas, luchar con ellas, casi amar con ellas - o al menos llegar a amarlas.
Pero este libro ofrece algo que es una rareza de la que no me había enriquecido antes. Como amigo comprometido de Cuba, sé mucho sobre su historia. Pero ahora también he
«conocido» al barón del azúcar Carlos Manuel de Céspedes, que en 1868 liberó a sus esclavos para unirse al ejército de la libertad que luchaba por la secesión del poder colonial español y la independencia de Cuba.
He «conocido» a Antonio Maceo, el famoso «Titán de Bronce», que fue el jefe militar del Ejército Libertador y cuya estatua gigante puede verse hoy en el paseo del Malecón de La Habana.
He conocido (¿quizá?) a Mariana Grajales, la legendaria mulata que aún hoy se erige como modelo feminista en Cuba.
Y he tocado a José Martí y a varias otras figuras históricas a las que los actuales líderes políticos cubanos rinden homenaje en sus discursos del 26 de julio (el ataque al cuartel Moncada), el 19 de abril (la victoria de Bahía de Cochinos) o el 10 de octubre (el Grito de Yara)... o las referencias al Pacto del Zanjón de febrero de 1878 y otros amargos momentos de derrota.
El lector «conoce» a Antonio Maceo, el famoso «Titán de Bronce», que fue jefe militar del Ejército de la Libertad y cuya estatua gigante puede verse hoy en el paseo del Malecón de La Habana. Foto: Wikimedia Commons
Desempolvando la rica historia de Cuba
Con perspicacia histórico-cultural, Falcones explica y habla de los dioses y religiones de Cuba. Cómo los dioses africanos llegaron con los esclavos a Cuba, cómo estos dioses se fusionaron con los dioses católicos que el poder colonial quería que los esclavos adoraran por la fuerza y la violencia. Esta historia no es tan difícil de entender. Lo singular de este libro es que el autor consigue hacernos sentir el carácter, la fuerza y la presencia de estos dioses, entonces en el siglo XIX y hoy.
Porque cuando nosotros, como turistas, visitamos Cuba, experimentamos una religiosidad vibrante que es más que turística. La calle Hon de Hamel de La Habana vibra con la santería yoruba, con rumbadans incluso para los turistas. Pero la santería, con su diversidad de
dioses y espiritualidad, vive en toda Cuba: en hogares humildes, en altares pintorescos y junto a ríos y playas donde se dejan gallos sin cabeza como restos ligeramente macabros.
Esta novela ofrece una ojeada a este mundo espiritual y «realidad» -creíble, creo- al menos un relato que invita a la reflexión.
El libro está bien traducido por Ane-Grethe Østergaard.
Bogen ”Slave af friheden” rammer læseren hårdt og godt
For alle os, der holder af og holder med Cuba, er denne bog et ’must’. Og så rammer bogen tidens fokus på slaveriet og arven efter kolonitiden, så også en dansk læser må føle sig – om ikke ramt, så i hvert fald berørt.
Forfatteren Ildefonso Falcones beretter om Afrika og Cuba fra 1850’erne og nogle årtier frem, som var det hændelser af i dag. Hans over 600 sider lange – og ikke én side for lange – bog bringer læseren med ind i slavelivet, slavedøden og slavernes frihedskamp på en så intensiv og nærværende måde, at det nærmest gør ondt.
Den næsten 200 år gamle fortælling suppleres med et parallelt forløb, som udspiller sig i Madrid i 2017-2018, hvilket i den grad styrker oplevelsen af, at de slavegjortes kamp ikke er slut.
Ildefonso Falcones skrev i 2008 romanen Havets Katedral, som rigtig mange har læst. Denne seneste bog af forfatteren fortjener samme store udbredelse. Det er en roman, som leverer meget mere end god og fængslende underholdning.
Først ganske kort om de to fortællinger, som romanen giver os:
Cuba 1856
Den unge pige Kaweka ankommer til Cuba på et slaveskib. Til trods for at slavehandel var blevet forbudt, bliver Kaweka og de andre slaver smuglet til øen.
Allerede da de går i land, gør Kaweka oprør, og hun bliver straks taget med ud til Markis De Santadomas sukkerplantage. Hun bliver sat i arbejde ude i sukkermarkerne, kommer til skade og bliver plejet af Moder Ambrosia, som nærer hendes vilje til at kæmpe.
Kaweka bliver hurtigt respekteret blandt både slaver og ansatte for sin ihærdige kampgejst og sine særlige evner. Når hun får pisk, forlader hun sin krop, som så bliver besat af gudinden Yemaya.
Madrid 2017
Lita er datter af Conceptión, som er tjenestepige hos familien Santadoma. På trods af sine færdigheder og uddannelse i økonomi er det som brun kvinde svært for Lita at finde et job. Men hun får så alligevel et arbejde i familien Santadomas bank.
Glæden varer dog ikke længe. Nogle amerikanere vil købe banken, og i det forløb bliver Lita midtpunkt i en mindre skandale. Amerikanerne sender hende derfor på “ferie” i Cuba, hvor hun finder tilbage til sine rødder.
Der oplever hun en form for underlig besættelse, som får hende til at opsøge sin mors familie, hvor hun lærer nogle sandheder om familien at kende. Hjemme i Madrid igen arbejder hun på at få overbevist familierne om en stor hemmelighed, som ingen vil have frem i lyset.
Familien Santadoma er efterkommere af ejerne af de sukkerplantager, som holdt slaver – blandt dem Kaweka! Banken er således opbygget på penge fra handlen med slaver for mange år siden.
Mødet med en lang række historiske figurer
Det er en stor oplevelse at være i selskab med de to kvinder Kaweka og Lita… At lide med dem, at feste med dem, at kæmpe med dem, ja næsten elske med dem – i hvert fald komme til at elske dem.
Men denne bog byder på noget, der er en sjældenhed, som jeg ikke før er blevet beriget med. Som en engageret ven af Cuba kender jeg rigtig meget til landets historie. Men nu har jeg også “mødt” sukkerbaronen Carlos Manuel de Cespedes, der i 1868 frigiver sine slaver, for at de skal tilslutte sig frihedshæren, der kæmper for løsrivelse fra den spanske kolonimagt og Cubas selvstændighed.
Jeg har “mødt” Antonio Maceo, den berømte “Bronze Titan”, som var militær leder af frihedshæren, og hvis kæmpestatue i dag kan ses på Malecon Promenaden i Havanna.
Jeg har (måske?) mødt Mariana Grajales – den legendariske mulatkvinde, som frem til i dag står stærkt og skarpt som feministisk forbillede i Cuba.
Og jeg har strejfet José Marti og flere andre af de historiske personligheder, som Cubas nuværende politiske ledere hylder i deres taler den 26. juli (angrebet på Moncada-kasernen), den 19. april (sejren i Svinebugten) eller 10. oktober (Råbet fra Yara)… eller referencerne til Zanjón-pagten fra februar 1878 og andre bitre stunder med nederlag.
Blæser støvet af Cubas rige historie
Med historisk-kulturel indsigt forklarer og fortæller Falcones om guderne og religionerne i Cuba. Om hvordan de afrikanske guder kommer med slaverne til Cuba, hvordan disse guder smelter sammen med de katolske guder, som kolonimagten med vold og magt vil have slaverne til at dyrke. Den historie er såmænd ikke så vanskelig forstå. Det enestående ved denne bog er, at forfatteren evner at få os til at fornemme karakteren, styrken og nærværet af disse guder – dengang i 1800-tallet og den dag i dag.
For når vi som turister besøger Cuba, oplever vi en levende religiøsitet, som er mere end turist-stafage. Calle Hon de Hamel i Havanna vibrerer af Yoruba Santeria, af rumbadans…. også for turister. Men Santeria med dets mangfoldighed af guder og åndelighed lever i hele Cuba – i ydmyge hjem, ved maleriske altre samt ved floder og strande, hvor hovedløse haner efterlades som lidt makabre rester.
Denne roman giver et kig ind i denne åndelige verden og “virkelighed” – troværdigt tror jeg – i hvert fald en tankevækkende fortælling.
Og Ildefonso Falcones har ikke en kniv i ærmet! Han beskriver Cubas gamle historie, dets nyere historie og revolutionens sejr samt lidt om Cubas situation i dag uden desillusioneret at beklage, hvordan det hele så er endt med en angivelig mislykket frihedskamp… Sådan som forfattere, journalister og intellektuelle ofte gør.
Bogen er vel oversat af Ane-Grethe Østergaard.